Mine tanker og dybeste medfølelse går til de efterladte og hele familien, som står midt i denne ubærlig sorg. En sådan tragedie rammer os alle dybt – vi er et lille samfund, og når liv går tabt på denne måde, mærker vi det som fællesskab. Det gør ondt langt ind i hjertet.
Jeg vil samtidig udtrykke min inderligste tak til alle de frivillige, der deltog i eftersøgningen under vanskelige forhold. Jeres indsats – både på havet og på land – er et stærkt vidnesbyrd om det sammenhold og den ansvarsfølelse, som kendetegner vores samfund.
Også en stor tak til politi, beredskab, krisearbejdere og sundhedsmyndigheder, der har ydet en stor og dedikeret indsats i denne svære situation.
Vi er mange, der i dag sørger sammen. Som borgmester vil jeg opfordre alle til at tage hånd om hinanden – at række ud, være til stede og give plads til den sorg, der følger med en tragedie som denne.
Æret være de omkomnes minde.
Malene Vahl Rasmussen
Borgmester, Kommune Kujalleq