Tirsdag d. 1. april 2025 fra kl.9:00 til 20:00 skal der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, bygdebestyrelsen og til menigheden.
Den gældende lov er: Inatsisartutlov nr. 27 af 28. november 2016 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Antal personer der skal vælges til Kommunalbestyrelsen
· Der skal vælges 15 medlemmer til kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq.
Antal personer der skal vælges til fælles bygdebestyrelser
· Aappilattoq, Narsarmijit og Tasiusaq 3 medlemmer
· Eqalugaarsuit, Saarloq og Qassimiut 3 medlemmer
· Ammassivik og Alluitsup Paa 3 medlemmer
· Qassiarsuk, Igaliku og Narsarsuaq 3 medlemmer
Antal personer der skal vælges til menighedsrepræsentationer
§.70. Naalakkersuisut fastsætter efter forudgående høring af biskoppen ved hvilke kirke og skolekapeller, der kan vælges en menighedsrepræsentation samt antallet af medlemmer for hver menighedsrepræsentation.
Antal stillere til kandidatanmeldelsen
Til personer som stiller op til kommunalbestyrelsen udenfor partierne samt i kandidatforbund:
I henhold til § 17, stk. 1 skal anmeldelse af kandidater, som opstiller uden for et opstillingsberettiget parti, være underskrevet af mindst 10 personer af valgkredsens vælgere som stillere. Underskrifterne kan fremgå enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.
Vedr. valg til bygdebestyrelsen
Anmeldelse af kandidater til bygdebestyrelser følger samme regler som til kommunalbestyrelsen, jf. § 65 Stk. 2 Med hensyn til kandidatanmeldelse m.v. finder reglerne i §§ 14-21 tilsvarende anvendelse.
Valg til menigheden
I henhold til § 74, stk. 3 skal der være mindst 5 stillere for hver kandidat. Kun personer, der har valgret til menighedsrepræsentationen, kan være stillere.
Aflevering af kandidatlister
Kandidatanmeldelsesblanketter til kommunalbestyrelsesvalget, bygdebestyrelsesvalget samt valg til menighedsrepræsentationen kan fås ved henvendelse til borgerserviceskrankerne på kommunekontorerne i byer og ved samtlige bygdekontorer samt Kommune Kujalleqs hjemmeside: www.kujalleq.gl
Til kandidater for Kommunalbestyrelsen
Anmeldelse af kandidater sker ved udfyldning af anmeldelsesskema. Anmeldelsen skal afleveres til valgbestyrelsen senest den 18. februar 2025 kl. 12:00.
Hent udfyldningsskemaet som kandidat til Kommunalbestyrelsesvalget
"KANDIDATANMELDELSE til kommunalbestyrelsesvalget (1)"
Hent udfyldningsskemaet til partikandidater til Kommunalbestyrelsesvalget
"PARTILISTEANMELDELSE til kommunalbestyrelsesvalget (2)"
Til kandidater til bygdebestyrelser
Anmeldelse af kandidater skal være indgivet til afstemningslederen i bygden den 18. marts 2025 senest kl. 12.00, og det sker ved udfyldning af anmeldelsesskemaet.
Hent udfyldningsskemaet til anmeldelse som kandidat til bygdebestyrelsen (3).
Hent udfyldningsskemaet til partikandidater til bygdebestyrelsen (4).
Til kandidater til valg af menigheden
Anmeldelse af kandidater til menigheden sker ved udfyldning af anmeldelsesskemaet. Anmeldelse af kandidater skal være indgivet afstemningslederen senest den 4. marts 2025, kl. 12:00.
Hent udfyldningsskemaet til anmeldelse som kandidat til menigheden (5).
Valgsteder og afstemningsledere
Fastsættelse af dato til valget
Valg til Kommunalbestyrelse, Bygdebestyrelse samt til menigheden sker den 1. april 2025, i tidsrummet kl. 9:00 til 20:00.
Valgsteder og afstemningsledere: se her
Hvem har valgret?
Enhver der opfylder nedennævnte har valgret:
- Har fast bopæl i Kommune Kujalleq seneste 6 uger før valget.
- Enhver der på valgdagen er fyldt 18 år.
- Har dansk indfødsret.
- Har fast bopæl i Grønland mindst 6 måneder, eller har boet i rigsfællesskabet mindst 3 år og har fast bopæl mindst i 6 måneder i Grønland før valget.
- Valgret til menighedsrepræsentationen kræver at man er medlem af Kalaallit Nunaanni Ilagiit- Kirken i Grønland
Du har mulighed for at søge om bevarelse af valgret, hvis du har opfyldt nedennævnte:
- Opholder sig udenfor Grønland i uddannelsesøjemed.
- Opholder sig udenfor Grønland af helbredsmæssige årsager.
- Opholder sig i Danmark i forbindelse med udførelse af hvervet som folketingsmedlem.
- Opholder sig i udlandet som repræsentant for Grønlands Selvstyre.
- Opholder sig udenfor Grønland og kan sidestilles til ovennævnte.
Ansøg om valgbevarelse ved at udfylde denne (6), og send det udfyldte til Kommune@kujalleq.gl
Brevstemning
Læs meddelelse om brevstemning ved at klikke her.
Med venlig hilsen
Valgbestyrelsen