Kommune Kujalleq årsregnskab 2022 er godkendt

image

Årets resultat blev et underskud på 32,5 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 25,1 mio. kr.

Det budgetterede underskud indbefatter køb af 22 boliger af kommunens daværende boligselskab Kujallermi Illuutit.

Merforbruget ift. det budgetterede var således 7,4 mio. kr. i 2022.

På driftssiden skyldes merforbruget primært udgifter på det sociale område, hvor anbringelser af børn udenfor hjemmet havde et merforbrug på 19,1 mio. kr. og driften af plejehjem og ældre kollektiv havde et merforbrug på 10 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Samlet set havde socialudvalget et merforbrug på 16.5 mio. kr.

Inerisaaneq udvalget havde et merforbrug på samlet 4,3 mio. kr. Merforbruget lå primært i Majoriaq og på skoleområdet.

Økonomi og erhvervsudvalget havde et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Teknisk drift område er merforbrug på 6,7 mio. kr. hvilket skyldes at der er færre indtægter end budgetteret ligesom der har været et merforbrug på løn.  Anlægsområdet havde et mindreforbrug 17.7 mio. kr.

Borgmester Stine Egede udtaler: Implementeringen af det nye regnskabssystem var en stor udfordring i 2022, ligesom det har taget lang tid at frembringe den nødvendige dokumentation til revisionen, hvilket revisor da også påpeger. Jeg er dog lettet over at regnskabet nu er færdigt og godkendt og vi arbejder hårdt på at få regnskab 2023 godkendt i indeværende valgperiode.

Kommunalbestyrelsen fik på det ekstraordinære møde en orientering om likviditetsudviklingen de sidste 10 år, som viser at likviditeten har været støt faldende. Gældsudviklingen i kommunen de seneste 4 år blev også fremlagt med følgende skema.

Udgivet d. 28. januar 2025