En fælles vision for fremtiden
Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at fremme et sundt og aktivt liv med naturen som en central ressource. Kommune Kujalleq og Grønlands Idrætsforbund ser idræt som en nøgleværdi i et meningsfuldt og inkluderende samfund.
Borgmester i Kommune Kujalleq, Stine Egede, udtaler:
- Med denne aftale skaber vi de bedste rammer for, at vores borgere kan dyrke idræt og finde glæde i fællesskabet – både fysisk og mentalt. Kommunalbestyrelsen har ydet en bevilling på 300.000 kroner til sporten i budgettet for 2025-2027. Ekstra bevillinger er afsat til blandt andet at styrke fysisk aktivitet i undervisningen på skolerne samt frivilligt arbejde i vores kommune.
Aftalen tager udgangspunkt i tre fokusområder:
- Flere i bevægelse: Aktiviteter, der tilpasses borgernes behov, herunder samarbejde mellem skoler, foreninger og lokalsamfund.
- Medlemmernes forbund: Styrkelse af frivilligheden og foreningernes arbejde gennem nye værktøjer og støtte.
- En stærk partner: Et koordineret samarbejde mellem nationale og lokale parter for at sikre den bedste udvikling.
Forperson for Grønlands Idrætsforbund, Claus Nielsen, tilføjer:
"Vi har en vision om, at Grønland skal være verdens mest aktive land i 2030. Med dette samarbejde tager vi et vigtigt skridt i retning af den målsætning og er stolte over endnu en kommune tilslutter sig vores smukke vision."
Aktiviteter og konkrete indsatser
Samarbejdet inkluderer projekter som Active Healthy Kids Network, der sætter fokus på bevægelse i skolen, og Game Greenland, som engagerer unge i gadeidræt og frivillighed. Desuden arbejdes der for at gøre det lettere og mere attraktivt at være frivillig i idrætten.
Samarbejdsprojektet er forankret i en styregruppe med repræsentanter fra begge organisationer, og en projektleder skal sikre implementering og udvikling af indsatserne i hele perioden.
Samarbejdet er dynamisk og kan justeres efter lokale behov og muligheder. Begge parter ser frem til at skabe større fællesskab, sundhed og trivsel for borgerne i Kommune Kujalleq.
FAKTABOKS
Samarbejdsparter:
● Kommune Kujalleq
● Grønlands Idrætsforbund
Projektperiode:
2025-2027 med mulighed for forlængelse
Fokusområder:
- Flere i bevægelse
- Medlemmernes forbund
- En stærk partner
Budget:
500.000 kr. årligt
(200.000 kr. fra Kommune Kujalleq og 300.000 kr. fra Grønlands Idrætsforbund)
Kontakt:
Forperson for Grønlands Idrætsforbund
Claus Nielsen