Lørdag den 14. december kunne børn i Qaqortoq spille lystigt op og danse rundt om juletræet i idrætshal. Omkring 130 børn var mødt op og højt skulle der synges julesalmer.
5.klasserne fra Tasersuup atuarfia optrådte på scenen med forskellige julesange, samt havde klub kaassassuk bagt julesmåkager til alle sammen.
Børnene kunne denne lørdag opleve juleklip, spise æbleskiver og småkager, høre historiefortælling fra Nissiarannguujuk, synge Santa Lucia i optog, danse rundt om juletræet, synge julemanden frem.
-På vegne af kultur og fritid, forebyggelsesafdelingen og museet i Qaqortoq, vil vi gerne sige tak til alle de sponsorer som støttede arrangementet, og tak til U11 fra K33, både spillere og forældre for at hjælpe til, fortæller forebyggelseskonsulenten Najaaraq Jakobsen, som også var en af arrangørerne.
Arrangementet blev sponsoreret af Brugseni, som gav godt til munden og idrætshallen som gav plads til at dette arrangement kunne finde sted.