Demonstration i Nanortalik: Vores skole har skimmelsvamp

Elever, lærere og andre med tilknytning til skolen deltog i en demonstration.

image

Under demonstrationstoget kunne man høre mange børn råbe højt: “Vores skole har skimmelsvamp.”

Demonstranterne forsamlede sig foran kommunekontoret, hvor de blev mødt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne Kim Ezekiassen, Anders Olsen og Pipaluk Jakobsen Larsen.

- Det er meget vigtigt, at vores børn udvikler sig i en skole med et sundt miljø. I dag fjerner man normalt skimmelsvamp, når det opdages i en skole, men jeg kan se på jeres budskab, at der ikke er sket forbedringer. I samarbejde med borgmesteren vil vi arbejde for at finde den bedste løsning så hurtigt som muligt. Det er vores håb at opnå dette inden for de kommende år, sagde blandt andet Pipaluk Jakobsen Larsen til demonstranterne.

Torsdag den 12. december blev der om morgenen afholdt demonstration i Nanortalik.

Udgivet d. 12. december 2024