I november 2022 blev et værested for børn og unge åbnet i Qaqortoq. Efterfølgende blev der åbnet væresteder i Narsaq og Nanortalik i begyndelsen af 2023.
- Lederne af værestederne har fortalt os, at de ser en god effekt, da de bemærker et fald i kriminalitet og hærværk blandt børn og unge. Mange begynder også at deltage i sundere aktiviteter som at gå i skole igen eller dyrke motion. Siger forvaltningschef for socialområdet i Kommune Kujalleq Nielsine Petersen.
Værestederne holder åbent hver 14. dag i lønningsweekender. De åbner kl. 21:00 om fredagen med mulighed for overnatning indtil kl. 10:00 søndag morgen.
Værestederne i de tre byer bliver godt udnyttet af børn og unge, og der kan være op til 65-70 besøgere på tværs af byerne. Gennemsnitligt overnatter fem unge hver gang.
- Under et oplæg fik jeg blandt andet at vide, at børnene er aktive i sport, og nogle har endda vundet mesterskabet i fodbold. Vi ser, at værestederne har haft en god effekt, da børn og unge har fået en sundere livsstil, og flere unge vælger at fortsætte på efterskole, siger Nielsine Petersen.
Kommunens ansatte bemærker desuden, at børn og unge med særlige behov har fået en tættere kontakt til værestederne.