Råstofmessen blev en succes

Gennem Kommune Kujalleqs gode indsats blev præsentationen af 3 potentielle miner en succes.

image

Formålet med råstofmessen, der blev afholdt i Kommune Kujalleq i uge 37 var at skabe bedre samarbejde og netværk mellem råstofselskaberne og de lokale erhvervsdrivende, og at forbedre af borgernes kendskab til råstofselskabernes behov.

 -Jeg er yderst tilfreds med præsentationen af de potentielle miner overfor erhvervslivet og borgerne, og jeg har også bemærket med tilfredshed at der var god deltagelse fra Majoriaq i forbindelse med arrangementet i Nanortalik. Generelt kan der være bedre fremmøde af erhvervslivets aktører eftersom planlagte ca. 500 nye arbejdspladser ønskes besat af lokale arbejdstagere, siger Kommune Kujalleqs borgmester, Stine Egede, der er tilfreds med messen.

3 potentielle miner, nemlig Guldminen i Nalunaq (Amaroq Minerals), mulig grafit mine i Amitsoq (greenRoc Mining) samt sjældne mineraler i Killavaat Alannguat (Tanbreez Mining) blev præsenteret over det lokale samfund og erhvervslivet.

-Der bliver genereret en betragtelig økonomi i forbindelse med oprettelsen og driften af miner. Derfor kan mest mulig deltagelse af de arbejdsdygtige og erhvervslivet kan betyde meget for økonomisk vækst og udvikling.  Succesen er også betinget af uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften, det gælder både for de enkelte medarbejdere og virksomheder, siger geolog og medarrangør af minemessen, Ole Christiansen og fortsætter…

-For eksempel konstruktionen af grafitminen i Amitsoq forventes at koste 1 mia. kr. og vil tage 2 år. Derfor er det tid til at planlægge, hvad vi skal være opmærksom på, hvis vi skal have optimal deltagelse. Derfor bør kommunens initiativ følges op med en god forberedelse, som vil gavne det lokale samfund og erhvervslivet, afslutter Ole Christiansen.

Kommune Kujalleq har store forekomster af ikke levende ressourcer. Kommunen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for nye tiltag. Ny viden skal danne grundlag handlingsplaner og efterfølgende aktivering af konkrete samarbejds- og serviceaftaler.

Målsætningen i Kommunens er udnyttelse af mineraler på bæredygtige vilkår, kommunen skal på samme tid også varetage interesser for andre erhverv.

Udgivet d. 25. september 2024