Kommune Kujalleq skal holde kursus om anbringelser af børn

Sagsbehandlere for børn og familier i Kommune Kujalleq skal forbedre deres redskaber til at håndtere anbringelser af børn i uge 40 og 44

image

Socialstyrelsens Afdeling for Rådgivning af sagsbehandlere afholder kursus i det sydlige Grønland.

Socialforvaltningen i Kommune Kujalleq stiller alle sagsbehandlere og ledere i børneområdet til rådighed for kursus.

Her skal gældende myndigheder hente redskaber til at forbedre håndtering af anbringelser af børn.

Kurserne i Qaqortoq

Denne kursus skal vare i fem dage og skal foregå i uge 40 for sagsbehandlere fra Qaqortoq og Nanortalik, og senere i uge 44, for sagsbehandlere i Narsaq. Kurset foregår i Qaqortoq.

- Socialstyrelsen kontaktede os om et tilbud til kurset, og her har vi besluttet os at alle sagsbehandlere i hele kommunen vil deltage i kurset. Sagsbehandlere fra Qaqortoq og Nanortalik vil deltage i kurset i uge 40, og herefter fra Narsaq i uge 44. Kursets tema kommer til at handle om ”Anbringelse udenfor hjemmet”, fortæller socialchefen i Kommune Kujalleq, Nielsine Petersen.

I denne kursus skal kursisterne blandt andet arbejde med forebyggelse og metoder, magtanvendelse og akut anbringelser, samt anbringelsestyper.

Kursisterne skal også arbejde med håndtering af samvær og besøg efter anbringelser.

Sidst i kurset skal ledere gennemgå processen. Her skal de også snakke om de overordnede strategier, såsom anbringelseskontrakter, systemisk opfølgning efter anbringelser, nødberedskabsplaner og dialoger blandt ledere i de forskellige byer og nærliggende bygder.

Udgivet d. 12. september 2024