Midlertidigt ansættelsesstop i Kommune Kujalleq

Nødvendigt med yderligere opbremsning af forbruget

image

Kommunen har siden foråret iværksat forskellige tiltag til at mindske udgifterne i kommunens forvaltninger. Da opbremsningen ikke har haft den tilstrækkelige effekt, er der besluttet midlertidigt ansættelsesstop for resten af året, samt indkøbsstop for indkøb, der ikke er kritisk for udførelsen af lovpligtige kommunale opgaver.

Friholdte stillinger kan være lovpligtige stillinger, såsom lærere, ansættelser til daginstitutions- og plejeområdet.

Borgmester Stine Egede udtaler: - Det forventede regnskab for 2024 viser et merforbrug, hvorfor det er nødvendigt med dette yderligere tiltag. Kommunen har i forvejen strammet op på bl.a. rejser, indkøbsgrænser og merarbejde, men det har vist sig nødvendigt med yderligere opstramning.

Udgivet d. 05. september 2024