Under fejringen var borgmester Stine Egede tilstede og holdt tale til borgerne:
Kære borgere i Narsarmijit og besøgende.
Hjertelig tillykke med Narsarmijits 200-års jubilæum, som vi sammen fejrer her i dag.
Narsarmijit er kommunens og landets sydligste bygd, som blev grundlagt af missionær, Conrad Kleinshmidt, for 200 år siden.
Dengang blev bygden navngivet Frederiksdal efter Kong Frederik den sjette, og da Herrnhuternes bygd var sydligst blev bygden kaldt Narsaq Kujalleq.
Bygden blev beboet af Herrnhutere i starten af år 1820, hvor grønlændere kom fra østkysten for at handle, hvorefter hyppige møder og gensidig samværsglæde har resulteret i, at der gennem tiden har været flere og flere der er flyttet til bygden.
Bygden var den fjerde bygd, som Herrnhuterne missionerede og bygden fik sin kirke i 1826.
Efter beskrivelserne var der i perioden 1822-1884 omkring 600, som kom østfra for at flytte til bygden.
Narsarmijit er også bygden, som var den første til at have fårehold i Sydgrønland. I historien var der fårehold i Sydgrønland før år 1906, men de får var udryddet.
Dengang præsten Jens Chemnitz boede i Narsaq Kujalleq i 1906 var der 9 hunfår og 2 væddere, som kom fra Færøerne så der kunne forsøges med fårehold. Disse få får, som var starten på fårehold i vort land blev passet af Chemnitz.
Dengang fårene blev flere og flere begyndte Chemnitz, at sælge eller låne enkelte får ud til dem han stoler på i andre bygder og dengang blev der flere og flere fiskere og fangere, som havde fårehold ved siden af og siden dengang fik man efterhånden mere viden om får.
Ikke langt fra bygden var der godt med torsk, som var med til at bygden blev udviklet, og i år 1955 havde der været omkring 150 beboere i Narsarmijit. I de sidste år har I også oplevet affolkning i bygden, ligesom mange andre bygder. Således er beboerne begyndt at blive færre.
Når man skal tænke på Narsarmijits udvikling siden grundlæggelsen husker jeg på de, som ikke længere er i blandt os, men har gjort en indsats for udviklingen af bygden.
Bygden er omgivet af store og flotte fjelde, et flot land med gode marker, en ydre beliggenhed og givtig for sjælen og har et gyldent havblik om sommeren, som kan virke surrealistisk, at vinteren kan ruske på det store hav.
Bygden blev kaldt Narsaq Kujalleq tidligere og for seks år siden blev bygden officielt kaldt Narsarmijit.
Betegnelsen er beboerne egen kaldenavn for stedet, som blev vedtaget til at skulle være det officielle navn.
I beboeres i Narsarmijits kendetegn er, at I altid er venlige og byder velkommen, og må bygden været en bygd, som altid vil være under udvikling med udgangspunkt i det nuværende standbpunkt.
Jeg vil gerne takke jer borgere for, at sammen have forberedt og planlagt denne festlige dag, dette viser endnu engang, at man ikke har behov for det offentlige for, at kunne varetage forskellige arrangementer. Ikke mindst vil jeg gerne takke vedkommende, som har gjort en stor indsats for, at I i bygden har fået telt, borde og stole. Må I passe godt på dem.
Lad os have en god dag, jeg ønsker borgerne en god udvikling i de næstkommende år og må vore efterkommere fortsætte udviklingsarbejdet.
Til minde om bygdens tidligere beboere, som nu hviler i kirkegården og ikke mindst for taknemligheden for det de har efterladt os ønsker jeg et minuts stilhed.
Jeg siger tillykke til jer igen med vores jubilæumsdag, og hav en god dag alle sammen.