Kongefamilien sendte hilsener og er taknemmelige for den varme velkomst, de fik i Igaliku, Narsaq, Qassiarsuk.
- Kongefamilien er taknemmelige for borgernes varme velkomst under deres besøg i Sydgrønland. Jeg videresender nu alle kongens hilsen af taknemlighed, siger borgmesteren Stine Egede.
Borgmester Stine Egede bød kongefamilien velkommen, da de ankom til Sydgrønland den 5. juli, og talens ordlyd er som følgende;
Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary.
Det et en stor ære at kunne byde Jer hjerteligt velkommen til Jeres besøg i Sydgrønland.
Jeres kendetegn er den dybfølte kærlighed I har til vort land, og på grund af det, har I mange beundrere her i Grønland. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at I vil blive godt modtaget og budt hjerteligt velkommen overalt i vort land, hvor I kommer som Kong Frederik og Dronning Mary.
Det var oprindeligt planen, at vi skulle byde Deres Majestæter velkommen ved Jeres ankomst til Qaqortoq, men planen blev ændret på grund af vores natur, der er omgivet af storis. Det bliver i stedet UNESCO området, som en del af Sydgrønlands smukke Kulturarv, der kan byde Jer velkommen.
Fra Itilleq har gået ad Kongevejen til vores smukke bygd Igaliku. Under Kong Frederik d. 9.'s besøg i 1952 gik han ad denne vej. Dette er nu anden gang, hvor en konge har sat sine fodspor på Kongevejen.
Efter adskillige besøg af kongefamilien gennem mange år, mindes jeg Dronning Margrethe d. 2.'s besøg. Vi har budt Dronning Margrethe velkommen til vort land adskillige gange, også her i bygden sammen med Jer. Når I vender tilbage til Danmark efter Jeres rejse i vort land, håber jeg I vil overbringe mine hjerteligste hilsener til Hendes Majestæt.
Det var planlagt, at I skulle plante et træ i Minik og Ivalo haven i Qaqortoq´s poppellund. Desværre har ændringerne i planerne gjort dette umuligt, men der vil blive sørget for, at træet plantes.
Træerne i poppellunden vokser over årene, ligesom Jeres børn også vokser. Jeg vil gerne benytte anledningen til at sige hjerteligt tillykke med Jeres ældste søns Kronprins Christians studenterhue.
Jeg ønsker I får en dejlig oplevelse under denne start på Jeres besøg i Sydgrønland, her i den grønne fjord, omgivet af store bjerge, foran havet, og hvor dyrene lever i frihed.
Jeg er taknemmelig for, at I har ønsket at besøge vores kommune under jeres besøg i vort land. Jeg håber, at I fremover altid vil hente styrke fra vores enestående og betagende natur, når I kommer på fremtidige besøg.
Jeg siger igen hjerteligt velkommen, og jeg håber, at I kommer til at opleve den gode sommer i Sydgrønland.