Qaqortoq Kommune, som senere blev til Kommune Kujalleq, er stedet, hvor Kim Rosendahl har udviklet sin karriere. Efter mange års erfaring i kommunen tager han afsked den 24. juli ved en afskedsreception.
- Man kan vist godt sige at du har kommunens økonomi i din baglomme. Dine mange års erfaring har kommunen nydt godt af og du har også en fantastisk hukommelse. Du kan huske beslutninger og sager der går mange år tilbage, så vi mister jo en hard disk, med din pensionering, siger økonomidirektør i Kommune Kujalleq, Arne Andersen, blandt andet i sin tale.
Den pensionerede Kim Rosendahl blev først ansat i 1983 i Qaqortoq Kommunes lønafdeling som praktikant. Da han afsluttede sin uddannelse, blev han ansat som kontorfuldmægtig i socialforvaltningen. Efter fire års ansættelse i socialforvaltningen kom han tilbage til lønafdelingen. Siden har han udviklet sin karriere indtil pensioneringen.
Han startede sin karriere som kontorfuldmægtig i lønafdelingen, hvorefter han blev ansat som skatteinspektør, økonomicontroller og til sidst økonomichef i 2004. Han arbejde som økonomichef indtil han blev pensioneret.
- At betjene borgere og politikere i så mange år, det er en stor bedrift, som du kan være stolt af. Jeg tror ikke vi vil være i stand til helt at slippe dine kompetencer. Vi har nogle udfordrende måneder foran os, hvor jeg tror der bliver brug for at du kan hjælpe os ind imellem. Det håber jeg du vil være åben overfor. Men det bestemmer du jo helt selv nu, siger Arne Andersen og fortsætter…
- Jeg ønsker dig alt det bedste på vegne af hele kommunen, at du nyder din pensionisttilværelse, at du holder dig sund og rask og at du sammen med Mogens kan fortsætte med at bidrage til at Qaqortoq og Sydgrønland, og vores kommune er et dejligt sted at være, afslutter Arne Andersen.