Vi gør arbejdet færdigt

På det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde den 27. juni, gjorde borgmester Stine Egede det klart at hun agter at få rettet op på den økonomiske situation i Kommune Kujalleq.

image

Kommunalbestyrelsen blev på deres sidste møde i maj måned, lovet yderligere forklaring på hvad pengene var brugt til, i stedet for de ikke betalte A skatter på 43 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen fik fremlagt en likviditetshistorik som viser, at likviditeten blev presset primært på grund af nedlæggelsen af aktieselskabet Kujallermi Illuutit. Selskabet havde en gæld på 30 mio. kr. til byggeriet af personaleboliger.  Da kommunen ikke kunne leje boligerne ud til de priser der skulle bruges iht. aktieselskabskravene, blev selskabet nedlagt og boligerne overtaget af kommunen.  Ud af gælden på de 30 mio. kr. blev 15 mio. kr. betalt af kassen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2022 at kapitalafkastet på årligt 4-6 mio. kr. fra udlejning af kommunens boliger via INI, skulle tilbageføres til INI, for at boligerne sikres vedligeholdelse og renovering. 

-Boligbehovet er stort i kommunen og kommunalbestyrelsen har investeret i personaleboliger og i bedre vedligeholdelse af vores boligmasse. Sammen med store engangsudbetalinger i starten af året til f.eks. af forsikringer, til driftsaftalerne med ISG og Esani, så ved kommunalbestyrelsen nu hvad der pressede vores likviditet i starten af året såvel som nu, siger borgmester Stine Egede.

Udover likviditetspresset, er kommunens udgifter på det sociale område steget massivt de senere år. Udgifter til anbringelser af børn udenfor hjemme har således været voldsomt stigende. Alene i 2023 var udgifter på området oversteget med 28 mio. kr.

-Der er igangsat en stram styring på anbringelsesområdet for at rette op på forbruget i 2024 og økonomiudvalget har et skærpet tilsyn på socialudvalgets udgifter. Vi startede i 2021 med at skulle rette budgettet op midt på året med mange mio. kr. og at skulle tilrette budgettet for 2022 for at finde midler til socialområdets stigende udgifter. Nu skal vi i gang igen og jeg er fortrøstningsfuld overfor at vi nu har kompetencer i huset til at få den nødvendige ledelsesrapportering ud af det nye økonomistyringssystem, siger Stine Egede.

I uge 28 rejser borgmesteren rundt byerne i kommunen og i august til bygderne for at informere borgerne og give dem mulighed for at stille spørgsmål om kommunens økonomi.

På kommunalbestyrelsesmødet stillede Demokraterne et mistillidsvotum til borgmesteren, som hun dog overlevede. Ligeledes ønskede demokraterne kommunaldirektøren afsat, som den øverste administrativt ansvarlige i kommunen.  Et flertal var for at kommunaldirektøren ikke skulle fyres.

-Jeg vil gerne på vegne af økonomiudvalget/kommunalbestyrelsen beklage overfor borgerne i kommunen og undskylde for, at deres A skatter ikke er blevet betalt for 3 måneder og at det nu koster dyre renter at skylde skattevæsenet penge. Men vi agter at løse de problemer vi selv har skabt. Genopretningsplanen på særligt socialområdet skal færdiggøres, så vi holder budgettet i 2024 og således at vi kan søge om at udvide vores kassekredit, så vi ikke skal betalte så dyre renter til skattevæsenet. Derudover vil jeg opfordre Naalakkersuisut til at tage situationen alvorligt omkring kommunernes voldsomt stigende udgifter i forhold til fjernelse af børn udenfor hjemmet siger, afslutter Stine Egede.

Udgivet d. 28. juni 2024