Kære børn, i dag er det den internationale dag for alle børn i verden, tillykke med dagen.
I har krav og ret til et trygt og varmt hjem med mad og omsorg fra forældre og ansvarshavende, samt grundlæggende støtte til at begive jer i jeres interesser.
I har ret til at være jer selv, forme jeres personligheder og ikke mindst ret til at udtrykke jeres meninger.
For jeres fremtid har jeres forældre også pligt og ansvar til, at vejlede jer til at kunne tage ansvar, når I bliver voksne.
Selvom det nogle gange ikke er så rart, så bør I tage jeres forældres snak til fornuft med ansvar og lytte til det, fordi det vil kun gavne jer og jeres fremtid.
Livet som barn indeholder mange gode oplevelser og frihed, men desværre er der også nogle gange oplevelser, som ikke er så behagelige og når det opstår, så husk, at der altid er et sted at henvende sig og få hjælp.
Hvis I har nogen som helst problemer, så kan I altid henvende jer til jeres familie, pædagoger, lærere, voksne eller andre børn I stoler på.
I skal huske, at voksne har ansvaret for, at alle børn skal vokse op i trygge rammer, de voksne er jo lovgivningsmæssigt pligtige til at reagere, hvis de møder medmennesker, som har behov hjælp.
Elskede børn, må jeres mærkedag være en glædelig oplevelse.
Må forældre og andre ansvarshavende være med til at fylde dagen med gode oplevelser, endnu en gang tillykke med jeres dag.
Stine Egede, borgmester i Kommune Kujalleq.