Kurset for mænd blev afholdt i Narsaq og Nanortalik, hvor kurset blandt andet indeholdt personlig udvikling, det, at tage ansvar, rådgivning og vejledning mod et bedre liv. Formålet med kurset har også været, at forebygge fysisk og psykisk vold. Det første kursus for mænd har været tilfredsstillende, siger kursusholder.
- Jeg er meget tilfreds over deltagerne, og det er fortrøstningsfuldt, at deltagerne er tilfredse. Ved slutningen af kurset fik jeg deltagerne til, at evaluere forløbet, og ud fra deres evaluering er det mærkbart, at de har store ønsker om et forløb mere, fordi de havde et budskab om, at sådan nogle kurser i Sydgrønland virkelig bør afholdes mere end én gang, siger Psykoterapeut og Soc. Pædagog, Anda Poulsen.
Socialforvaltningschefen i Kommune Kujalleq er ikke i tvivl om, at der vil være en opfølgning af kurset for mænd i Kommune Kujalleq.
- Det er dejligt at se, at der har været så mange deltagere i kurset for mænd. Mændene, som har deltaget i kurset siger, at de er blevet mere bevidste om, hvor grænserne er med henhold til psykisk vold. Nogle sagde også, at de ikke havde vidst, hvor skadeligt psykisk vold kan være. Vi vil møde deltagerne i kurset, og derfra vil vi tage de næste skridt, siger socialforvaltningschef, Nielsine Petersen.
Kurset for mænd er blevet afholdt i Narsaq og Nanortalik, og vil afholdes i Qaqortoq i dagene 15.-17. februar.