En uforglemmelig jul
Jeg mindes det gode morgener, jeg vågnede op til i min barndom under julen. Vores hus var dejlig varm og julepyntet, et lille juletræ lavet af enebærbusk pyntet og belyst med små stearinlys, som gav en dejlig atmosfære og varme.
Mit i stuen havde vi et spisebord, hvor der lå et englespil med 4 små stearinlys, og englene spillede når lysene varmede og fik dem til at snurre rundt.
Jeg mindes altid, at jeg vågnede op til radioen, som spillede julesalmer, det er en uforglemmelig tid for mig.
Jeg var altid forventningsfuld over, at vi fik en steg til aftensmad, det var nemlig kun til højtider, at vi fik stegt mad. Jeg vidste også, at vi ville få julegaver efter vi har danset om juletræet. Efter jeg startede i skolen, sagde vi de vers, som vi lærte udenad op til julen, og jeg husker, at jeg altid var så spændt de første gange jeg skulle sige min udenadslære i kirken.
Efter kirkegang om eftermiddagen gik min bedstefar lige før kirkegangen sluttede og gik hjem til deres hus, som lå lige overfor kirken og tændte 7 rækker af små stearinlys, og det var et smukt syn når man gik ud af kirken. Dengang havde vi ikke elektricitet, og det lys de gav, var altid meget smukke. Alle, der har været børn i Igaliku, må huske det.
Gode råd fra Stine:
- Lad os alle passe godt på vores børn, så de kan vokse op til et selvstændigt liv og forsørge sig selv.
- Vær loyal overfor dine medmennesker, men ikke mindst, vær loyal overfor dig selv, så kommer du længere.
- Livet kan indimellem byde på tunge byrder, som vi selv indimellem, ikke selv kan hitte rede i. Lad byrderne ikke hobe sig op, og lad endelig være med at være tilbageholdende med at bede om hjælp. At bære på uhåndgribelige ting viser sig negativt både fysisk og psykisk. Vores medmennesker, voksne såvel som børn, der ved deres adfærd viser, at de har brug for hjælp, skal vi altid række hånden til og hjælpe inden det er for sent.