Et uforglemmeligt juleminde:
Jeg har været barn i Ippik i fjorden i Uunartoq, hvor vi boede i en lille tørvehytte, men inder beklædningen af væggene var i brædder.
Jeg gik altid i seng tidligt den 23. december, fordi, hvis jeg ikke faldt i søvn, ville julemanden ikke komme forbi, og jeg husker engang, at jeg slet ikke kunne falde i søvn af bare forventning.
Jeg kunne altid høre mine forældre pynte op, jeg kunne høre avisen, som de pyntede væggene med, knitre, og når jeg kunne høre, at de gik længere væk åbnede jeg øjnene på klem og tjekkede, hvad de lavede.
Dengang jeg ikke kunne falde i søvn, gav mine forældre mig noget smertestillende, så jeg kunne falde i søvn. Det var ikke særligt rart at ligge søvnløs når man var barn, derfor har jeg altid pyntet til jule sammen med mine børn den 23. december.
Et minde jeg har er blandt andet, at min mor gav mig en kjole, som hun selv havde syet, på da jeg var ca. 5-6 år, og at hun flettede mit hår. Jeg gik derefter ud for at vise min nye kjole til min moster, og jeg husker den spektakulære natur, som mødte mig da jeg gik ud, og jeg nød først synet og stod stille en stund før jeg gik hjem til min moster.
Havet i Uunnartoq fjorden var spejlblank og solen tittede frem i dalen mellem bjergene, og jeg kunne høre forskellige fugle synge. Jeg blev meget betaget af synet selvom jeg var barn, og jeg nød den pragtfulde udsigt før jeg gik videre.
Gode råd fra Marie:
●Respekter os de gamles juletraditioner, og gør julen til en respektfuld tid for børnene.
●Fortæl børnene om jeres barndomsjul og tiden op til jul.
●Hold traditionen med, at børnene synger salmer udenfor husene, i kirken, på plejehjem, i skolen og andre steder, man fryder sig når man synger salmer.