Borgmester Stine Egedes velkomsttale ved fåreholdernes årsmøde den 1. juli 2022

image

Ærede fåreholdere, kvægholdere, rensdyravlere, landbrugere, medlemmer af SPS, æresmedlemmer, medlemmer af Naalakkersuisut og alle andre deltagere.

I kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq er skabelsen af rammerne for selvforsyning et vigtigt mål. Derfor er det mit håb på dette møde, at vi får drøftet de næste skridt til målet om en udvikling af landbrugserhvervet.

Priserne på varer påvirker utvivlsomt alle borgere på et eller andet tidspunkt, på grund af det det der sker i verden lige nu. Ikke mindst påvirker det landbrugserhvervet meget.

Priserne på gødning og foder er steget meget. Priserne på brændstof vil også stige med tiden.  Alle kan nok forestille sig hvor hårdt det vil blive. Og det vil have en stor negativ indflydelse på landbrugserhvervet.  Alle erhverv der rammes prismæssigt på vigtige produktionsdele kan komme i fare.

Når priserne i byggesektoren stiger, stiger priserne på deres produkter også automatisk.

Indenfor dyreproduktion er det ikke sådan lige. Der må gøres noget fra regeringen. Jeg vil derfor benytte mig af, at der er Naalakkersuisutmedlemmer til stede her i dag og på det kraftigste anmode om at der gøres noget, for det er nødvendigt.

De seneste år er der ikke sket en stigning i antallet af fåreholdere og jeg mener det er vigtigt at vi samarbejder om at få vendt udviklingen. Vi må ikke miste fåreholdererhvervet, som også er et selvforsyningserhverv. Afstanden mellem Naalakkersuisut og kommunen skal stoppe nu. Naalakkersuisut, Landbrugsrådet, konsulenttjenesten og kommunen, vi må stå sammen nu. Hvis dette ikke sker, bliver der ingen stigning i lammeslagtningen, og vi har ikke råd til at miste dette selvforsyningserhverv.

Derfor må Fåreholderforeningen, Konsulenttjenesten, Landbrugsrådet, kommunen og Naalakkersuisut samarbejde om at styrke selvforsyningsgraden. Det har aldrig været mere nødvendigt end nu. Vi må organisere det anderledes, og tænke nyt.

Vi må samarbejde med videnspersoner og eksperter, og organisere samarbejdet med det mål at sikre udvikling. Vi må være bedre forberedt mod effekterne af klimaændringerne. I en rapport om landbruget i Grønland fra 2019, pointeres det at vi skal være bedre beredt overfor tørkeperioder.

Derfor er det ønskeligt at den centrale landbrugsenhed flytter til Sydgrønland, så afstanden til fåreholderne bliver kortere.

Der har på det seneste være omtale af Neqi A/S´s økonomiske underskud i medierne og at Naalakkersuisut må ind over da virksomheden ikke er selvbærende. Hvis virksomheden skal være økonomisk selvbærende er det nødvendigt at øge antallet at moderdyr og man må sikre bedre vilkår for at udvikle produktionen af dyr.  Det skal være lettere og mere attraktivt for unge at komme i gang med dyrehold.

Hvis vi skal opnå målet om flere lam til slagtning skal staldene være større, arbejdsforholdene skal moderniseres ligesom græsningsarealerne skal udvides.

I dag er der stor variation i antallet af dyr imellem fåreholdene. Det er derfor en tanke værd, med et minimumsantal af får for hver fåreholder, og således at økonomisk bæredygtighed kan opnås.

Hvad skal vi gøre for at gøre det mere attraktivt for at blive fåreholder, kvægavler eller avler af andre dyrearter? Hvordan sikrer vi større produktion? Hvordan kan vi bruge fåreulden, som vi blot smider ud i dag?

I dag er det mange fåreholdere og kvægavleres vilkår at arbejde i meget gamle stalde og med meget forældet udstyr.

Vi er i kommunen startet med at mødes med konsulenttjenesten og det er mit håb at det vil bringe projekter og mere samarbejde med sig.

Jeg regner også med at vi i vores udvikling af ISG, også vil deltage i udviklingen indenfor landbrug og dyrehold.

Jeg ved det tager lang tid at opstarte en udvikling, det gælder også indenfor politik.

I kommunen er det vores mål, at planlægge etablering af flere fåreholderveje. I dag bruger vi de fleste af de afsatte midler til at vedligeholde de eksisterende veje, der overskylles hver vinter, og vedligeholdelsesopgaven øges da også når vejene er blevet længere.

Derfor vil vi i kommune få undersøgt hvordan vi kan forbedre anlæggelsen af vejene så vi undgår de store udgifter til den årlige vedligeholdelse, grundet overskylning af veje.

Vi har gode muligheder for at udvikle på dyreproduktionen, på grøntsagsproduktionen og på fåreholderturismen grundet vores fantastisk natur, og jeg har gode forhåbninger til at vi kan samarbejde om det, for målene er meget tættere på når vi lægger vores kræfter sammen.

Jeg håber at alle får et godt udbytte af mødet, velkommen igen til alle og hav et godt møde.

Udgivet d. 05. juli 2022