Informationer fra arbejdsgruppen for Narsarsuaqs fremtid

Arbejdsgruppen for Narsarsuaqs fremtid har afholdt sit fjerde møde den 7. juni 2022 og oplyser at der er følgende aktiviteter fra arbejdsgruppens side i juni måned.

13.-17. juni: Mittarfeqarfiit tager til Narsarsuaq og gennemfører personlige interviews med alle medarbejdere i lufthavnen og hotellet og der vil ligeledes afholdes personalemøder.

13.-15. juni: Majoriaq Narsaq er i Narsarsuaq og vil tilbyde individuel rådgivning vedr. spørgsmål indenfor arbejdsmarkedsforhold.

22. juni: Innovation South Greenland afholder seminar og workshop om fremtiden i Narsarsuaq ”Narsarsuaq 2031” hvor borgere og virksomheder inviteres til at drøfte forslag til erhvervstiltag.

Arbejdsgruppen noterer sig at der både fra Selvstyrets og kommunens side opleves en interesse for overtagelse af bygninger i Narsarsuaq. Parterne vil derfor i den kommende tid udbyde bygninger til salg i offentlig udbud iht. gældende udbudsregler.

Arbejdsgruppen vil endvidere afholde et statusmøde medio september i Narsarsuaq, for at fortælle borgerne om status og opsamling på det igangværende arbejde. Der planlægges deltagelse af Naalakkersuisoq for Bolig og Infrastruktur og kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq til mødet.

Udgivet d. 10. juni 2022