Nye Arktiske guider

Borgmester Stine Egede holde tale til de dimmitterede Tirsdag d. 31. maj 2022.

Kære dimittender i Arktisk Guide uddannelsen, hjertelig tillykke med fuldførelsen af jeres uddannelse.

Med jeres uddannelsesbevis er I fire dimittender nu allerede i besiddelse af erfaringer med vores langstrakte kyst, hvor turister har fået mange forskelligartede oplevelser.
I dag har I rigtig gode grunde til at være stolte over jeres opnåede resultater, eftersom I har færdiggjort et hårdt forløb med med mange faglige og eksamensmæssige udfordringer.

På baggrund af vores målsætning med Sydgrønland som den fremtidige storstilede turismedestination er jeg som borgmester i Sydgrønland fortrøstningsfuld over den kommende tid; da Sydgrønland blev optaget i UNESCO's verdensarvesliste, er den internationale interesse stødt stigende.

Nu her ved sommerens komme er udefra kommende turister og krydstogtskibe begyndt at komme tilbage efter de senere år, hvor coronaen havde hærget.
Vi må være dygtige til at udnytte de krydstogtskibe, der gæster os i hobetal til at promovere vort land udadtil. Endvidere har I gode muligheder for at promovere og berette om vores land gennem jeres arbejde med turisme på baggrund af jeres uddannelse.

Det forberedende arbejde med at etablere den kommende lufthavn i Qaqortoq er påbegyndt. Når de første flyvemaskiner begynder at lande, kan vi regne med en begyndende udvikling af turismen i Sydgrønland.
I forbindelse med udviklingen af turismen i Sydgrønland er et af projekterne at etablere en visitor center her i Qaqortoq i samarbejde med Selvstyret.
Der er hårdt brug for turismemedarbejdere i Grønland og ikke mindst her i Sydgrønland, som har samme uddannelse som jer.

Det er helt oplagt at promovere området, der har været beboet af nordboere og optaget i UNESCO's verdensarveliste og ikke mindst det grønne landskab, hvor man driver landbrug og dyrehold.
Jeg ønsker jer held og lykke med jeres kommende virke i den fremtidige verden inden for turisme, uanset hvor I kommer til at tage fodfæste i Grønland, for det er utvivlsomt, at der vil ske en udvikling i turismen, når de igangværende tre store lufthavnsprojekter bliver blevet fuldført, og at turismen dermed vil blive endnu mere omfangsrig, derfor er det mit håb, at I kommer til at udnytte de redskaber, som I har tilegnet jer effektivt, og tillykke med jeres opnåede resultat.

Jeg ønsker en rigtig god rejse til jer, der drager videre til jeres destinationer. Jeg håber, at I har haft gode oplevelser i denne region af vort land, og I skal vide, at vi til hver en tid vil tage godt imod dem, der måtte have et ønske om at arbejde her.

 

Udgivet d. 31. maj 2022