Trods at der er en kvote på 139 tons i Kommune Kujalleq, er borgmesteren ikke tilfreds med, at kun 30% af kvoten kan handles ind.
I Kommune Kujalleq er det besluttet at ud af stenbiderrognkvoten på 139 tons indhandles 25 tons til Royal Greenland og 20 tons til Arctic Prime Fisheries. Fiskernes utilfredshed med situationen bliver støttet af borgmesteren i Kujalleq.
Jeg kan godt forstå og støtte op om, at fiskerne klager over den mængde, som de kan indhandle. Når man kigger på tallene fra Fiskerikommissionen, kan man nemlig se at fiskeriet i Sydgrønland ikke er på størrelse med resten af Grønland. Derfor er det uforståeligt og passende, at fiskernes har så store begrænsninger i Sydgrønland, siger Stine Egede.
Fiskerne i Sydgrønland har henvendt sig med en klage til Royal Greenland, Arctic Prime Fisheries, KNAPK samt Naalakkersuisut.
-Fiskernes største indtægt i Sydgrønland kommer fra indhandling af stenbiderrogn, og jeg håber, at fiskerne får en bedre mulighed for at indhandle deres fangst, siger Stine Egede.