Fælles udtalelse af Borgmester Stine Egede og GE Qaqortoq

Så er det blevet vinter og stormene præger trafikbilledet. Oveni forsinkelserne på grund af vejret er trafikbilledet i Kommune Kujalleq præget af utilstrækkelige forbindelser og for lidt flexibilitet mellem leverandørerne.

Vejr
Langt den største trafik sker i dag med Targaer. Om sommeren når vejret er godt, er det godt nok.
Men om efteråret og vinteren sejler Targaerne ofte i stormvejr, hvor det absolut ikke er betryggende for passagerne. Mange af os har oplevet at folk går fra bord grædende.
Når isen skaber problemer, og Targaerne ikke kan sejle ruterne, sejler man med meget langsomme skibe – hvor det tager 7 timer fra Qaqortoq til Narsarsuaq eller omvendt. Den reelle tur fra man afleverer sin bagage i København til man er hjemme i Qaqortoq er 17 timer lang. Og billetten er tilmed dyrere.

Omvej
Når folk fra Qaqortoq skal til Danmark tirsdag og torsdag, skal de med helikopter via Nanortalik til Narsarsuaq. Den omvej koster ekstra. Alternativet er at overnatte i Narsarsuaq, igen for egen regning. Hvis man bliver ombooket fra helikopter til Targa, bliver differencen ikke refunderet. Det er omkring 200 kr. Dette er mange penge, hvis det er en familie på 4 der skal afsted.

Ringe service
Der er ingen fleksibel transportmulighed netop i perioder med meget omskifteligt vejr, is i fjorden og i storistiden. Bagagen skal man selv sørge for fra skib, til fly, eller den anden vej. Der er ingen service hvad det angår. Air Greenland og Disko Line har ikke samarbejde der.
Det sker alt for tit, at folk ikke får besked hvis afrejse er ændret.


Udgivet d. 22. december 2021