Jeg vil gerne offentliggøre mine forslag, der blev fremlagt for Socialudvalget efter vores konstituering i Kommunalbestyrelsen d. 1. maj.
For det første:
Familiehuset i Narsaq har i den sidste tid haft problemer med lokaler. Familiehuset var ellers midlertidigt placeret på kommunekontoret, men da det viser sig ikke at fungere, er det på tide at få gjort noget ved problematikken.
For det andet:
Familiehuset i Nanortalik, som er placeret i en af kommunens lejligheder er trangt for medarbejderne, og er på mange måder blevet usund at arbejde i. Samlet set har hele Kommune Kujalleq også problemer, hvad angår misbrugsbehandling. F.eks. er man nødsaget til at afholde misbrugsbehandlinger i museet og nogle gange i forsamlingshuset, da man mangler lokaler til behandlingerne, hvilket medfører at mange klienter stopper. Socialudvalget godkendte forslaget om et Familiehus med konferencelokale i Nanortalik. Dette vil blive drøftet efter at ønskerne for 2022 i Kommunalbestyrelsen er blevet behandlet for anden gang, og jeg håber, det vil være fuld enighed i Kommunalbestyrelsen. Hvis der bliver etableret et Familiehus vil det være til gavn i fremtiden, da det vil medføre, at forældre i Kommune Kujalleq bliver mere ansvarsbevidste for deres børn. Mit primære budskab er, at jeg mener, at familie kursus og behandling vil være interessant for borgerne.
For det tredje:
Det er på tide at få et tættere samarbejde med sundhedsvæsnet og politiet, hvad angår tidlig indsats for seksuelt krænkede. Det bør blive muligt at behandle mindreårige børn, og vi bliver nød til at gøre en større indsats for at beskytte børn.
For det fjerde:
Løsning omkring usunde boligforhold for mandlige psykiske handicappede I Nanortalik skal indgå i prioriteringerne. Vi må og skal ændre på deres boligforhold med skimmelsvamp og usunde opvarmingsforhold.
For det femte:
Det er på tide at der tages indsats overfor børn og unge i Kommune Kujalleq. Nu hvor det er begyndt at blive mørkt, er børn og unge begyndt at begå alvorlig kriminalitet. Det er på tide, at forældrene sætter fokus på deres ansvar, og der afholdes informationskampagner overfor børn og unge. Tidlig indsats er hvad der kræves set ud fra den nuværende økonomiske situation Kommune Kujalleq er i dag. Alvorlige hændelser i Nanortalik kræver særskilt opmærksomhed. De unge med selvmordstanker bliver yngre og yngre, der sker indbrudstyverier, hærværk, indbrudstyverier hos private hjemme, der er stort forbrug af hash og alkohol, og der er endda seksuelle krænkelser. Al det kræver handling her og nu. Det bliver endnu dyrere for kommunen, hvis vi undlader at gøre noget ved problematikken. Jeg mener at virksomhederne, familiehusene, politiet, sundhedsvæsenet, samt præstegælden bør indgå en samarbejdsaftalen.
For det sjette:
Jeg har foreslået en handleplan for de kommende 4 år omkring anbragte børn, og for nogles vedkommende har været anbragt i mange år. Jeg skal først bemærke at når vi har fået et familiehus så kan vi i samarbejde med forældrene skal sikre familie har overskud til deres børn. Børnefamilierne skal igennem forældrekurser således de kan drage omsorg og ansvar for deres børn, eller igennem terapeutisk behandling skal de sikres at børnene vokser op hos deres biologiske forældre. Jeg opfordrer til at forældre tager deres del ansvar, og at der tages indsats for at sikre familiernes trivsel fremover.
Med venlig hilsen
Pipaluk Larsen-Petersen
Socialudvalgsformand (IA)