Minimering antallet af affaldsspande fortsætter

Efter sekretariatet i Kommune Kujalleq har skåret ned på antallet af affaldsspande for at minimere brugen af plastik følger nu socialforvaltningen og alderdomshjemmet Ajarsivasik trop. 


I aldersomshjemmet Ajarsivasik er der fjernet 16 affaldsspande. Der blev skiftet plastikposer på de fjernede affaldsspande om ugen, på denne måde vil der nu blive sparet 5008 affaldsposer i Ajarsivasik.

Personalet i Ajarsivasik har ikke kun fjernet plastikposerne i affaldsspande, de har ligeledes skiftes plastikposen til de brugte karklude, der sættes til vask, med en spand. På denne måde vil de ansatte skåne miljøet for 1002 plastikposer. Lederen i aldersomshjemmet har afskaffet brugen af de blå plastikposer, som man tager ovenpå sit fodtøj når man kommer udefra, for at skåne miljøet.

- Udover, at vi har minimeret vores brug af affaldsposer har vi også fjernet de blå plastikposer, som man tager over fodtøj, på denne måde har vi skåret kraftigt ned på brugen af plastikposer her i hjemmet, fortæller lederen i Ajarsivasik Naja Kriegel.

En kontorlærling i Kommune Kujalleq har arbejdet med tiltaget med minimering af brugen af affaldsspande og dermed opnå, at alle ansatte skal bevæge sig mere samtidig med at miljøet skånes, og hun ønsker, at tiltaget vil blive modtaget positivt.

- Det er os samfundsborgere, som er forpligtet til at passe på naturen, og med vores smukke natur i Kommune Kujalleq håber jeg, at medarbejderne vil tage godt imod tiltaget, sagde kontoreleven i Kommune Kujalleq. Gudrun D. Mathiassen.

Hvis medarbejdere i Kommune Kujalleq ønsker at skære ned på affaldsspande, kan de bare afleveres i sekretariatet.

 

Udgivet d. 26. november 2021