Kommune Kujalleq har vedtaget budgettet for 2022

Et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog den 24. november 2021 budgettet for 2022. 


Budgettet andrager 623 mio. kr. hvoraf anlægsbudgettet er 39.8 mio. kr. Kommunalbestyrelsen vedtog et budget med et overskud på driften på 15 mio. kr.
Kommunen har bl.a. prioriteret den tidlige indsats på det sociale område, midler til lærerlønninger og skabelsen af jobmuligheder for borgere der ikke kan arbejde på fuld tid.

Borgmester Stine Egede sagde: ”De sociale udgifter i vores kommune, det gælder førtidspensionssager og anbringelser af børn uden for hjemmet, presser kommunens økonomi til det yderste. Der ligger et stort arbejde for at sikre at flest muligt kommer i arbejde og for at familier får den hjælp der er behov for, således vi kan få vendt kurven på det sociale område."

For at få budgettet til at hænge sammen har det været nødvendigt at indarbejde en omprioritering af midler på 5,5% fra alle områder på nær anlæg, svarende til 30 mio. kr. Det skal udvalgene nu have indarbejdet i deres rammer for 2022.

”Vores stramme økonomistyring vil være nødvendig og fortsætte de kommende år. Vi ser dog frem til at anlæggelsen af lufthavnen i Qaqortoq vil medføre en positiv udvikling i vores kommune, både på kort og lang sigt.”

Den kommunale skat indstilles til fortsat at være 28%.

På anlægsområdet prioriterede kommunalbestyrelsen følgende anlægsopgaver: Garageudvidelse på brandstationen i Qaqortoq, Qassiarsuk skole og elevhjem, Kujallermit Illuutit samt puljer til byggemodning, bygder, trapper, renovering af kommunale boliger og asfaltering.

 

Udgivet d. 25. november 2021