Det er nødvendigt at udvide personalet

Hvis man i forbindelse med organisationsændringen skal forbedre sagsbehandlingsarbejdet på det sociale område, er det nødvendigt med flere medarbejdere, var budskabet fra medarbejderne og embedsfolkene på det sociale område. 



I forbindelse med seminaret for medlemmer af Socialudvalget og de ansatte, der blev afholdt over tre dage, var der fælles introduktion mellem samtlige ansatte og medlemmerne af Socialudvalget, hvor medarbejderne i denne anledning fremførte deres ønsker og behov over for udvalgsformanden.

 

-Under fremførelsen af medarbejdernes ønsker og behov fra de respektive afdelinger i Socialforvaltningen videreleverede vi de mange modtagne ønsker til udvalget med efterfølgende debat af emnerne; blandt ønskerne blev ønsket om udvidelse af medarbejderstaben fremført flere gange, sagde chefen for Socialforvaltningen Nielsine Petersen.

 

Under seminaret for de ansatte i Socialforvaltningen og udvalgsmedlemmerne blev der ved siden af fællesdebatten vedrørende de sociale arbejdsområder og daglige sagsbehandlingsmæssige udfordringer bearbejdet et forslag, der omhandler den målsætning at forbedre serviceringen af borgerne i forbindelse med organisationsændringen.

 

-I forbindelse med organisationsændringen og inden vi fremsender et forslag til kommunalbestyrelsen om målsætningen, der vedrører en mere effektiv og bedre servicering af borgerne, er det for mig som formand for udvalget vigtigt at komme med forslag i tæt samarbejde med de ansatte. Hermed kan vi nu arbejde på et forslag ved at benytte embedsmændenes og medarbejdernes budskaber i Socialforvaltningen på en fornuftig måde.  Ud fra ønsket om udvidelse af medarbejderstaben i de tre byer, er vi nu efterhånden ved at nå til et udkast til en organisationsændring i samarbejde med de ansatte; jeg er tilfreds med, at samtlige deltagere har været tilfredse med seminaret, sagde formanden for Socialudvalget Pipaluk Larsen Petersen. 

 

Seminaret har for udvalgsmedlemmerne og samtlige ansatte været betragtet som værende givtig og tilfredsstillende.

 

-Ifølge medarbejdernes og embedsfolkenes ønske under seminaret med budskabet om flere ansatte er jeg sikker på, at det ellers ville resultere i en hurtigere borgerservice. I Narsaq og Nanortalik har man p.t. ikke sagsbehandlere på det sociale område med beslutningskompetence, men hvis man laver ændring på dette område, vil man ellers kunne yde en meget mere effektiv borgerservice. Jeg ser med fortrøstning frem til udvalgets færdigbehandlede forslag og den efterfølgende godkendelse i kommunalbestyrelsen, sagde Nielsine Petersen.

 

Udgivet d. 03. november 2021