Kære medborgere i Kommune Kujalleq, glædelig første søndag i advent.
Om få dage vil vore børn begynde med deres julekalendere, og vil på den måde følge med til, hvor mange dage der er tilbage til lille juleaften. Nogle skal endda åbne julekalendere for første gang.
Når julemåneden starter, er det som om, at barndomsminderne dukker op og fylder én med kærlighed og lykke.
I julemåneden er vejret koldt, og fra barnsben af har vi været ude og lege og småfrysende kommet indenfor med røde kinder og fået noget godt at spise, hvor vi derefter har lyttet til radioen, som spiller julemusik, mens vi julehyggede med klip og håndarbejde. Det er minder vi altid vil have med os.
Mange familier glæder sig til at samles i julen, dog har vi også familier, som vil holde jul med deres savnede i tankerne. Vores elskede, som ikke længere er i blandt os, mindes vi og har dem dybt inde i vore hjerter. Dette kan man ikke tage fra os.
Endvidere er jeg meget taknemmelig for vores traditionelle fælles tænding af lys under den mørke tid, som er en vedvarende hjertegave leveret fra generation til generation, der ligeledes bliver overdraget til vores børn.
De andre byer og bygderne vil i traditionens tro også tænde deres juletræer, jeg er med dem i tankerne, og håber inderligt, at juletræslyset vil give dem glæde og håb.
På vegne af kommunalbestyrelsen vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke vores bys venskabsby i Danmark for levering af de prægtige juletræer, som nu er blevet tændt.
Denne tradition har i årenes løb givet borgerne stor glæde.
Lad os give vores medmennesker næstekærlighed og gøre gode gerninger over for hinanden i julens tid, da dét at hjælpe hinanden giver den rige følelse af glæde til alle, fra små til gamle.
Jeg har mine inderlige medfølelse over for vores medborgere, som savner deres kære, der oplever savn i hjertet mod juledagene og som fælder tårer i kærlighedens navn; gid de må opleve julens fryd med styrkelse gennem kærlighed og samvær med deres kære.
Jeg tror fuldt på, at budskabet om, at julen er den samme, uanset vores følelsesmæssige situation eller hvor end man befinder sig, og lad os erindre, at julen ikke er baseret på at give hinanden dyre gaver, men at den giver følelsen af kærlighed og fryd.
Mit største ønske til jul er, at vi passer på vores børn og fællesskab mod jul; jeg ønsker jer en god jul og hjertelig tillykke med første adventssøndag.