Spændende bæredygtige projekter forankret i Sydgrønlandske bygder

I år har Innovation South Greenland (ISG) samarbejdet med Kommune Kujalleq med
at gøre fornuftigt brug af Selvstyrets årlig bevilling af bygde midler til hver region.
Baseret på møder med lokale iværksættere og borgere i alle bygder i Sydgrønland
kunne ISG udpege relevante projekter, der vil have gavn af støtten.

Især 2 projekter inddrager stort set alle bygder - indhandling af håndplukkede bær og
indsamling af garn - og bidrager hermed til større bæredygtighed i Sydgrønland ved
at holde naturen ren, forankre projekter lokalt og samtidig give økonomiske fordele til
bygden befolkningen.

Bygdebeboere kan indhandle håndplukkede sortebær og blåbær til Pilersuisoq
butikker i Alluitsup Paa og Narsarmijit. Senere vil Pilersuisoq sende de frosne bær til
Neqi A/S i Narsaq for produktion af et helt nyt lokal-produceret produkt - marmelade.
Bygdebeboere, og især fiskere og fangere, kan også tage ud og samle gamle net og
garn fra kysten og indhandle dem i big bags til Pilersuisoq butikker i hver bygd.
Senere vil Pilersuisoq sende alle big bags til Qalut Vonin i Nuuk.

Udover disse støtter Selvstyrets bygde midler til et håndfuld yderligere projekter der
handler om infrastruktur i Narsarsuaq og fåreholdersteder på Qeqertaasaq halvøen,
kartoffelproduktion i Ammassivik samt produktion af håndlavede træprodukter i
Saarloq.

Hos ISG er vi meget stolte over at kunne hjælpe og drive støtte til disse projekter og
vi glæder os til at kunne gør det samme, for endnu flere, til næste år.

Udgivet d. 03. september 2021