Borgmester Stine Egede: -Mødet med udvalget har været meget givtigt
Det tre timer lange møde, der blev afholdt i byrådssalen i Qaqortoq den 5. juli med deltagelse af udvalgsmedlemmerne, kommunen og Innovation South Greenland, har været meget givtigt.
-Det er mig en glæde, at mødet med udvalget har været givtigt og konstruktivt. Under vores drøftelser parterne imellem, hvor udvalget til alt held har bemærket, at Sydgrønland i disse tider har været overset på mange områder, endte med, at vi havde fælles drøftelser om at tage de næste skridt mod mulige udviklingstiltag, sagde Stine Egede.
Man drøftede blandt andet effektiv udnyttelse af fiskeprodukter i form af fiskemel samt en mere gennemtænkt reparation af vejnettet mellem fåreholderstederne.
-Nogle af de emner blandt mange kan nævnes et mere gennemtænkt tiltag omkring af de årlige reparationer af vejnettet ved fåreholderstederne og vores bygder, en mere effektiv udnyttelse af de store fiskemængder i Sydgrønland, der ikke bliver opfisket, som vil kunne omsættes til produktion af fødevarer og dyrefoder, sælskindsprodukter, en tvingende nødvendig undersøgelse af de gamle rejefelter i fjordsystemerne, en indførelse af landingspligt for forsøgsfiskere i Østgrønland og ikke mindst en kontinuerlig og nødvendig støtte til udvikling af de private produktionsselskaber, forklarede Stine Egede.
Under fællesmødet drøftede man endvidere manglen på jagt- og fiskeribetjente, der ofte kan resultere i et større økonomisk tab for fåreholderne.
-Mens fårene græsser i naturen i løbet af sommeren og det tidlige efterår, udsættes man for krybskytteri, og efter som der er mangel på en kontrolinstans, kan det have bekostelige konsekvenser for fåreholderne. Jeg er godt tilfreds med mødet med udvalget, og for så vidt angår selvforsyning ser vi frem til og har gode forventninger til det tætte samarbejde med departementet, afsluttede Stine Egede, der var vel tilfreds.