Borgmester Kiista P. Isaksen: Lufthavnen i Qaqortoq skal være på 1500 meter!

Kommune Kujalleqs borgmester accepterer ikke Naalakkersuisuts udmelding om en mulig forkortelse af lufthavnen i Qaqortoq.

Borgmesteren finder det uhensigtsmæssigt, at der er snak om en mulig forkortelse af lufthavnen i Qaqortoq, da hun mener at Inatsisartuts vedtagne projekt skal implementeres.

- Da Inatsisartut vedtog lufthavn projekterne, vedtog de også en 1500 meters bane, så de udmeldinger om eventuel forkortelse af lufthavnen er ikke hensigtsmæssige og uacceptable. Vi har derfor indkaldt Naalakkersuisoq for Infrastruktur til et møde i den kommende tid, og jeg ser frem til mødet, da vi har masser af ting at snakke om, siger Kiista P. Isaksen

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets formand Simon Simonsen er enig med borgmester Kiista P. Isaksens budskab og supplere.

- Vi kan ikke længere vente på lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq som har været undervejs i så mange år, siger Simon Simonsen.

Borgmester Kiista P. Isaksen, formanden for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Simon Simonsen, formanden for teknik og miljø Josef Petersen samt Stine Egede fra Inuit Ataqatigiit er i Nuuk mellem 24. - 29. september. De mødes med Naalakkersuisut medlemmer samt medlemmer i forskellige Inatsisartut udvalg.

Udgivet d. 11. september 2020