Børn optages på daginstitutioner efter prioritering.

Det kan skabe forvirring med de varierende placeringer på venteliste til daginstitution i Kommune Kujalleq, men dette skyldes prioriteringslisten.

Det er ikke noget nyt, at der er varierende placeringer på ventelisten til daginstitutionerne i Kommune Kujalleq, da dem der er på venteliste eksempelvis kan komme ud for at komme ned i listen som nr. 15, hvor man ellers var placeret som nr. 12

-De varierende placeringer på ventelisten skyldes prioritering, hvor man først og fremmest tænker på børn af de sociale klienter, som således kan være årsag til, at man kommer længere ned i listen, forklarede formanden for daginstitutionsudvalget i Kommune Kujalleq Anders Olsen.

Prioritering på ventelisten er baseret på Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012, hvor man fordeler prioriteringslisten i seks kategorier.

Børn, som er blevet indstillet fra socialudvalget, er placeret som de vigtigste i kategori A, i kategori B er det børn, der allerede er i institutionen, f.eks. vuggestuebørn, der skal videre til børnehave, i kategori C er det børn af enlige forældre, der arbejder eller er under uddannelse, i kategori D er det børn, hvor begge forældre arbejder eller er under uddannelse, i kategori E er det børn, hvor kun den ene forælder arbejder eller er under uddannelse, og som de sidste i kategori F er det børn af forældre, der hverken har arbejde eller er under uddannelse.

Formanden for daginstitutionsudvalget er forstående for, at de varierende placeringer i ventelisten i de respektive kategorier kan skabe forvirring.

-Jeg er forstående for, at de varierende placeringer i ventelisten i de respektive kategorier kan skabe forvirring, men dette skyldes prioriteringssystemet baseret på inatsisartutloven, afsluttede Anders Olsen.

 

Udgivet d. 27. april 2020