Selvom de ældre ikke må modtage besøgende i Kommune Kujalleq i disse dage, kan de nu få virtuelle besøg via Ipads. Dette er blevet en realitet gennem et samarbejde mellem Kommune Kujalleq og Pissifik Qaqortoq, som sammen har doneret 4 stk. Ipad´s til alderdomshjemmene i kommunen.
-Fra kommunens side er det blevet påbudt ikke at besøge vores ældre i alderdomshjemmene for at beskytte dem mod COVID-19. Jeg har dog tænkt meget på de ældre i alderdomshjemmene, som i disse dage oplever en voldsom ensomhed og har en stor længsel efter deres familie og venner. Derfor fik jeg ideen om at højne livskvaliteten til de ældre gennem virtuelle besøg. Jeg er derfor glad for at denne løsning er mulig fortæller borgmester Kiista P. Isaksen.
Der vil blive lavet en ordning vedrørende brugen af disse Ipad´s, der sikre, at så mange som muligt, får glæde af denne mulighed. To Ipad´s tages i brug i dag i Qaqortoq og i løbet af de næste dage, vil man modtage i nye Ipad´s i Narsaq og Nanortalik.
-Jeg håber inderligt, at muligheden for at komme på besøg i alderdomshjemmene gennem det tekniske udstyr vil blive udnyttet optimalt, til glæde for vores ældre i kommunen. Det er den bedste løsning, når vi nu ikke kan aflægge et fysisk besøg afslutter Kiista P. Isaksen.
Familiemedlemmerne kan hente informationer i det lokale alderdomshjem vedrørende kontaktmulighederne.