Generelt
En frirejse er en gratis rejse. Som studerende har du ret til forskellige former for frirejser mellem din hjemby og den by, din uddannelse foregår i.
Bemærk
Under særlige omstændigheder kan du også søge om frirejse til dine børn og eventuelle ægtefælle til visse former for frirejse.
Betingelser
Der er nogle krav du skal opfylde for at få bevilget en frirejse. Det er et krav, at:
- Du har fået bevilget uddannelsesstøtte
- Uddannelsen har en varighed på mindst 10 måneder
- Du ikke modtager anden offentlig hjælp
Hvis du søger om en frirejse skal du bestille en billet 4 uger før rejsen.
Hvis du søger om en rejse efter endt uddannelse, skal hjemrejsen være foretaget senest 1 år efter uddannelsens afslutning.
Frirejse til børn og ægtefælle
- Hvis dit skoleophold varer mere end 10 måneder, kan dine børn få frirejse. Det er dog en betingelse, at der kan skaffes rimelig bolig- og pasningsmulighed for børnene
- Hvis dit skoleophold varer mindre end 10 måneder, kan man ansøge om dispensation til at få frirejse til børn. Her er det også en betingelse, at bolig- og pasningsforhold er i orden
Din ægtefælle/samlever kan bevilges frirejse, hvis der er bevilget frirejse for børnene. Hvis der ved dispensation er godkendt, at børnene skal medbringes, kan der ikke bevilges en frirejse til din ægtefælle.
Forskellige former for frirejser
De forskellige former for frirejser, du kan få, når betingelserne er opfyldt, er i forbindelse med:
- Studiestart
- Afbrydelse eller midlertidig afbrydelse af studierne
- Ferie
- Barselsorlov
- Studierelevant ophold
- Studieafslutning
- Sygdom og dødsfald i nærmeste familie
Nærmeste familie er:
- Egne børn, ægtefælle, forældre, søskende og bedsteforældre
- Par, der kan dokumentere at de har boet sammen mere end 1 år, som myndige, bliver betragtet som ægtefæller
Ansøgning
For at søge om en rejse i forbindelse med din studiestart, skal du henvende dig til uddannelsesstedet du har søgt ind på.
For at søge om de øvrige frirejser, skal du henvende dig til din studievejleder på dit uddannelsessted.
Frirejse til børn og ægtefælle
Ansøgningsskema om dispensation
Læs også
De Grønlandske Huse i Danmark
København (international vejledning)
www.sumut.dk
Odense
www.dgh-odense.dk
Aarhus
www.groenlandskehus.dk
Aalborg
dgh-aalborg.dk
Postboks 1022
3900 Nuuk
E-mail: usf@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 50 00
Telefontider: 10:00 - 14:00