Generelt

Selvstyret giver tilskud til rejseomkostningerne, når en elev skal på efterskoleophold i Danmark. Tilskuddet gives for at gøre det billigere at sende elever på efterskole.

I har mulighed for selv at arrangere ud- og hjemrejsen, eller at lade Selvstyrets Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke arrangere rejsen.

 

Rejsen til Danmark

Forældrearrangerede rejser
I kan som forældre selv arrangere elevens rejse, det kaldes en forældrearrangeret rejse. Det indebærer at I selv:

 

  • Bestiller og betaler elevens billet til Danmark
  • Sørger for afhentning af eleven ved ankomst
  • Sørger for, at eleven kommer frem til efterskolen


I kan få refunderet jeres udgifter til rejseomkostningerne svarende til den billigste flybillet, også kaldet en restriktiv billet. For at få udgiften refunderet skal I sende kvitteringen for elevens rejse til Uddannelsesstyrelsen Efterskoleadministrationen, sammen med elevens CPR nummer og det bankkontonummer, I ønsker refusionen overført til.

Refusionsanmodning på billetudgifter

Rejser arrangeret af departementet
Hvis rejsen er arrangeret af departementet, indebærer det at:

 

  • Departementet bestiller og betaler billetten til Danmark, uanset hvor i landet eleven kommer fra
  • Departementet afholder udgifter til nødvendige overnatninger og kost ved overnatning undervejs

 

Praktisk ved rejsen

Modtagelse i Kastrup lufthavn
Når rejsen er arrangeret af departementet, sørger de så vidt muligt for, at sende eleverne i større grupper, som rejser sammen fra Grønland 2 dage før skolestart. Desuden bliver eleverne modtaget af de grønlandske huse, når de ankommer til Kastrup.

Samarbejder med kontaktfamilien
Kontaktfamilien sørger for, at eleverne når frem til efterskolen.

De Grønlandske Huse laver aftale med kontaktfamilierne, om kontaktfamilien selv henter eleven i Kastrup Lufthavn eller på et aftalt opsamlingssted.

I har stadig ansvaret
Selvom eleven rejser med en gruppe, er det stadig jer som forældre, der har ansvaret for, at eleven kommer med den rigtige forbindelse til nærmeste større lufthavn.

Hvis eleven rejser alene, er det også jer som forældre, der har ansvaret for, at eleven kommer med de rigtige forbindelser hele vejen til Kastrup.

Bygdeelever
Som udgangspunkt bestiller departementet transport fra bygd til by, men hvis I som forældre selv sørger for transporten, kan I kun få refunderet udgifter til myndighedsgodkendte transportmidler.

 

Rejsen hjem

Hjemrejsen arrangeres af det grønlandske hus, som efterskolen er tilknyttet.

I kan også selv vælge at arrangere hjemrejsen og få refunderet billetudgifterne efter de samme regler som ved udrejsen.

Særlige ønsker
Har I særlige ønsker til hjemrejsen skal I udfylde skemaet ’Hjemrejseansøgning’, og sende det til det grønlandske hus, som eleven er tilknyttet. I skal melde de særlige ønsker senest 5 måneder før skoleafslutning.

Hent skemaet ’Hjemrejseansøgning

Frister

Billetterne sendes til forældrenes e-mail adresse og til den af kommunen udpegede instans, der varetager efterskolesager.

I kan ændre jeres ønsker
I kan ændre jeres rejseønsker frem til billetten udstedes. I skal selv betale for eventuelle merudgifter ved ændringer efter billetten er udstedt. Kontakt Uddannelsesstyrelsen Efterskoleadministrationen for eventuelle ændringer i rejseønskerne.

Hjemrejse
Senest 5 måneder inden skoleafslutningen skal I meddele det grønlandske hus, om I har særlige ønsker til elevens hjemrejse, og om kontaktfamilien kan have eleven boende fra skoleårets afslutning til hjemrejsetidspunktet.

 

 

Læs også

 

Uddannelsesstyrelsen
Efterskoleadministration

Aqqusinersuaq 48, 1.sal
Box 3569
3911 Sisimiut
Grønland

Tlf: (+299) 34 50 00
E-mail: efterskole@nanoq.gl

Kontortid
Hverdage 8.00-16.00

Telefontid
Hverdage 9.00-12.00 og 13.00-15.00